Indretning af små badeværelser

Har du et lille badeværelse, handler det om at indrette dig, så hver eneste kvadratmeter udnyttes bedst muligt. Små badeværelser kan være hyggelige, og med den rette inspiration kan du få en indretning, hvor du udnytter hver kvadratmeter optimalt. Uanset om der er tale om om en renovering eller blot en ny indretning, så kan dit lille badeværelse fremstå meget større.

„Thinking big in small spaces”

Det kræver ikke meget plads at indrette et godt badeværelse men derimod gode ideer og produkter – vi kan gøre mange små rum til store badeoplevelser.

Udnyt hjørnerne

Med en hjørnevask har du mulighed for at udnytte alle kvadratmetrene. En hjørnevask fylder mindre, og du får udnyttet et hjørne, som er svært at få noget andet praktisk ud af.

Brug spejle og lyse farver

Grundfarven hvid har en forstørrende effekt og er en smart måde at snyde med rumfornemmelsen. Et stort spejl får derudover et lille badeværelse til at syne større, da det tilføjer ekstra dimensioner til rummet og reflekterer både dagslys og kunstigt lys.

Tænk i højden

Indret badeværelset med hylder og overskabe, så der ikke optages gulvplads. Er pladsen særlig trang, kan du placere hylder og skabe over toilettet og dermed udnytte pladsen optimalt.

E PAPER

Vi udgiver løbende et e-paper, hvori du kan se de mange løsninger fra landets førende leverandører, læse om de nyeste trends og tendenser inden for badeværelsesindretning og få inspiration til dit nye badeværelse.

LÆS VORES E-BOG